Grønne Talks – se videoer fra Verdensmålsdagen

jul 1, 2022 | Maskiner, Materialer, Metoder, Modeller, Nyheder

Mød fire erhvervsledere der arbejder med at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Hvordan bliver den grønne omstilling praktisk for Easyfood, der er berømte for deres pølsehorn?

Innovationschefen for Easyfood, Kirsten Møller Jensen, kommer fra en virksomhed, som har været verdensmester i at udvikle nye produkter. Nu skal de være verdensmestre i både at udvikle nye bæredygtige produkter, men også omstille alle processer i virksomheden, så de eksisterende produkter også bliver bæredygtige. Hvordan gør man det? Kom og hør hvordan Easyfood griber det an. Vi tager udgangspunkt i pølsehornets historie og fortæller om Easyfoods grønne omstilling via et pølsehorn.

Hvordan gik Ewiis direktør fra boomer til bæredygtig corporate activist?

Direktøren for Ewii, Lars Bonderup Bjørn, fortæller om sin egen omstilling fra boomer til bæredygtig aktør. Som direktør for et energiselskab har han musklerne til at påvirke den grønne omstilling, men oplever desværre ulogiske barrierer. Hør hvad de er for nogen, og hvad der skal til for at fjerne dem.

Hvordan kan robotter gøre byer mere bæredygtige?

Salgsdirektøren for Capra Robotics, Lars Hee Hansen, tog en robot med, som publikum kunne styre. Robotter kan faktisk hjælpe kommuner og virksomheder med at rengøre og vedligeholde fortov og veje mere bæredygtigt. Robotterne kan både salte, luge ukrudt, fjerne cigaretskod, bringe varer ud og fotografere knækkede fliser, så vi ikke går og falder. Spørgsmålet er bare om vi kan vænne os til robotter i gadebilledet, og om Danmark allerede er ved at sakke bagud i kapløbet.

Vi bruger kun 1% af kaffeplanten. Peter Larsen Kaffe har en plan for at skabe værdi af hele planten

Innovationschefen for Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen, oplever klimaforandringerne på meget nært hold. Din morgenkaffe er nemlig i fare på grund af de nye vejrforhold på planeten. Peter Larsen Kaffe har sat gang i Circular Coffee Community, som både handler om at sikre, at kaffebønderne fortsat kan dyrke og høste kaffen, men det handler også om udnytte hele kaffeplanten. I dag bruger vi kun 5% af kaffeplanten. Hvordan kan en dansk kaffevirksomhed hjælpe til med at udnytte hele kaffeplanten, så kaffekulturen består, men så vi samtidig lærer at skabe nye bæredygtige forretningseventyr ved at bringe etablerede virksomheder, forskere, iværksættere og ildsjæle sammen.

Du vil måske også synes godt om…

Grøn Talk om klimaregnskab

Grøn Talk om klimaregnskab

Hvordan fik Easyfood mere styr på deres klimaregnskab? Og hvad kan I som virksomhed lære af dem? Deltag i denne Grønne...