Om skrot og skrald er guld værd? Ja! Spørg bare vores gæsteblogger Danni Larsen

mar 15, 2022 | Nyheder

Af:

Danni Larsen, Skrotmægleren ApS

Fra barns ben har jeg kendt til genvinding, da både min farfar og far var skrothandlere. Jeg har set hvordan gammelt skrot skulle sorteres og forberedes til smelterierne. Jeg har også kunnet se den store forandring, der har været lige netop her gennem årene.

Igennem familiens virke har jeg opbygget et stort kendskab til de genvindingsvirksomheder vi har i Europa.

På baggrund af den erfaring, startede jeg for 3 år siden min virksomhed: Skrotmægleren.

I dag beskæftiger virksomheden sig med 3 områder inden for jern, metal og elektronikskrot. De tre områder er:

  • Know how
  • Sortering
  • Handel

I dag har jeg valgt at fortælle lidt om vores sorteringsafdeling. Den er nemlig helt lavpraktisk, men ganske enkelt nødvendig, hvis genvindingen skal være effektiv.

I dag taler vi nemlig meget om innovation inden for maskiner og automation. Men inden for klargøring af materialer til genvinding er der mange opgaver, som “stadig” ikke kan håndteres af maskiner. Lige præcis de opgaver, dem klarer vi hos os.

Derfor har jeg taget et par eksempler med, som vi har håndteret igennem den seneste tid.

For 14 dage siden modtog vi over 8000 messing gevind fra et konkursbo. Disse gevind skal destrueres, da formålet var, at de skulle bruges i forbindelse med drikkevand. Det viser sig, at materialet er sundhedsskadeligt og derfor ikke må anvendes.

På gevindet sider der en elektronisk anordning med en ledning. Alle gevind er pakket i små plastikposer og papkasser.

Desværre har vi ikke maskiner, der kan tage enheden ud af plastikposen og skrue den elektroniske anordning af. Hvis vi havde det, så ville vi formentlig ikke have mængderne til, at det kunne betale sig sådan rent økonomisk.

Vi kan heller ikke smide enhederne i et smeltekar med pap, plastik, elektronik og messing. Det bliver i hvert fald ikke til en brugbar masse.

Derfor skal der fysiske hænder på, så vi kan få klargjort nogle rene materialer til smelterierne. Herefter opnår vi maksimalt udbytte og kan få nye råvarer tilbage.

Jeg vil lige tilføje at alle produkter, der kommer igennem vores virksomhed bliver til nye råvarer i Europa. En målsætning, der er utrolig vigtig for mig og for industrien herhjemme. Vi kan ikke længere være afhængig af andre markeder. Det er en ting vi har lært af corona og nu måske også krigen.

For et års tid siden blev jeg kontaktet af et større selskab, som havde over 60.000 modem-enheder, som ikke var blevet aktiveret inden den nye model ankom. Dvs. helt nye, men udgåede modeller. Virksomheden havde vurderet, at de skulle skrottes og ikke kunne genbruges på andre markeder.

Udfordringen her var at alle enheder var pakket i en papkasse med en plastikstrop omkring.
Når man så åbnede kassen, så var der en masse poser inden i. Kassen indeholder følgende:

1 modem

3 ledninger med stik i begge ender

1 ledning med adapter og stik

1 ekstra stik

2 jern skruer med plastik plugs

1 brochure + lidt ekstra papir

1 papkasse

Alle disse ting er forskellige sorteringer og skal sorteres, hvis det skal kunne genanvendes.

Vi har klaret begge af disse sorteringsopgaver og har også kunnet betale godt for materialerne.

Fjelsø Alu-facader

Til sidst vil jeg gerne fremhæve min allerførste samarbejdspartner, som jeg stadig arbejder sammen med. Nemlig Fjelsø Alu-facader. Fjelsø er en af Danmarks største producenter af alu-facader.

De har 56 mand, der udelukkende producerer aluminiumsfacader til landets sygehuse, storcentre og andre byggerier. Vi aftager ca. 50 tons restprodukter fra dem om året, som vi sorterer for dem. Efter vores første møde fandt jeg ud af, at den største udfordring for dem var pladsen. Trods deres store fabrik var de udfordret her. Derfor blev vi enige om, at jeg specialproducerede noget emballage, som kunne stå ved deres maskiner, men som også kunne stakkes i deres gårdsplads.

De producerer i 5 forskellige slags aluminium, men har ikke tid eller pladsen til at sortere det.
Dog vil de naturligvis gerne have den bedste genvindingsgrad på deres restprodukter.
Derfor varetager vi den opgave for dem. Når vi modtager en lastbil fuld fra dem, så tager det typisk omkring 18 timer at håndtere denne opgave. De materialer vi modtager er blandt andet disse:

Ren alu-profil, alu-profil med lak,  alu-profil med plastikskinner i, også kaldet iso-profiler.

Over 99% af materialerne bliver genanvendt 1 til 1 til samme produkt, som det kommer af. Og Ikke nok med det, så bliver det til samme produkt her i Europa.

Virksomheden tjener tilmed 30% mere på deres restprodukter efter de har indledt et samarbejde med os. Selv om vi bruger alle de timer på at sortere.

Lige præcis det budskab er vigtigt for mig, at komme igennem med her i dag. For mange har en ide om, at det ikke kan betale sig, men det kan det, og vi er nødt til at tænke i de baner også. Det, vi laver, kræver ikke en Ph.d.-uddannelse, men det er utroligt vigtigt, og vi gør det lige her i Kolding.

Du vil måske også synes godt om…

Grøn Talk om klimaregnskab

Grøn Talk om klimaregnskab

Hvordan fik Easyfood mere styr på deres klimaregnskab? Og hvad kan I som virksomhed lære af dem? Deltag i denne Grønne...